... tilbage

 

Jeg ville jo godt

Jeg ville jo godt være violen
i de øjne og jasminen i det hår
Jeg ku' godt ha' mønstret kjolen
krøbet let og køligt rundt om hendes lår
Jeg sku' gerne være saltet
i tårerne der triller ned
eller i perlerne på overlæben
som tungen leger med......

© Henrik Nissen

 

Det er os

 

En tørlagt fustage i et myldrende værtshus

En forladt limousine der forlader en fest

En ryddet togkupé ved S-togsstationen

Et gråligt håb, en mikron fra alt det bedst'

Det er os, når baren er lukket

Det er os, når lyset er slukket

Det er os, når øllet er drukket

Det er os i vor egen nøddeskal.....

 

© Henrik Nissen

 

 

Trabitur til Dybbøl Skanse

 

Jeg er på vej mod Dybbøl Skanse

I min toptuned’ Trabi nr. fem

Ned til det historiske vingesus og sanse

Og lidt over grænsen og så måske hjem

For vi skændtes fra solen gik ned

og til den stod op, vi blev ved og blev ved

Så jeg er på vej mod Dybbøl

Og det er lige før jeg er frem’.....


© Henrik Nissen

 

Det var John der sku giftes

 
Det var John og så Mona fra molen

Han var fisker og hun var den bedste i byen

Og hun var med rogn under kjolen

Måske var det Johns, måske Jens Lyn

 

En aften med penge på lommen

Med armstift i hulen - og gummi nok

De bedste venner for gommen

Havde sørget for alt, lidt lir og lidt chok

 

© Henrik Nissen

 

Hinandens hemmelighed

 

Min lemfældighed i aften, min manddoms lunkne agt

Min gøren og min laden, min tone og min takt

Lader næppe noget tilbage til at misforstå

Undtagen glimtet i de øjne, da hun sku' til at gå

 

Ska' vi være hinandens hemmelighed

ude i byen et sted

i et øjebliks taknemlighed

og ka' vi være i fred

Længe leve mine sansers mangfoldighed

Og den hjerne slår vi fra,

Den hjerne slår vi fra

Den hjerne slår vi fra

så læng' vi ka' bli' ved

 

© Henrik Nissen

 

 

Da vi leved’ 

Ka’ du huske da vi leved’
Af franskbrød og makrel, øl og tjald
Vi drøned’ rundt i mi’ fars Ford
For fa’n hvor var ’et stort
Men det var oss’ noget lort

© Henrik Nissen

 

 

Balalajka Blues 

En nat i Kievs gader med kulde i min fod
Mens Balalajka Boris spiller balalajka blues

Og babusjka traller med på den koldeste sang
Mens Balalajka Boris spiller balalajka blues

Skønt natten er vor egen og dagen den er kort
Spiller Balalajka Boris stadig balalajka blues

Jeg forstod det aldrig her i Kievs kolde nat
At nogen ku spille blues, men Boris han ku

© Henrik Nissen